Refusioner fra kommuner
I Danmark
I dag kan kørestolstasker, hagesmække, sondepumpe og andre genstande til personer med særlige behov bevilges gennem kommunen.
Reglen er, at disse produkter ydes, hvis de repræsenterer en udgift forbundet med personens handicap. De kan enten tildeles 100 % (f.eks. hagesmække) eller forskellen, produktet koster mere i forhold til et tilsvarende almindeligt produkt, da brugeren skal betale ekstra for at have de samme forhold.
Jo ældre barnet bliver, jo flere produkter vil der kunne bevilges, da barnet ikke vokser sig fra de specielle behov.
Hvordan ansøger man?
For at ansøge skal du gå ind på hjemmesiden nedenfor, logge ind med dit personlige digitale ID og vælge din kommune. Skemaet skal udfyldes og så får du svar i E-boks.
https://www.borger.dk/familie-og-boern/Udsatte-boern-og-unge/boern-med-handicap
Hvis din kommune har yderligere spørgsmål, vil de kontakte dig direkte, inden de besvarer din ansøgning.
Kommunerne kan have op til 12 ugers svartid.
SERVICELOVEN §41
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
For at være berettiget til refusion skal forbrugere inden køb af produkterne ansøge kommunen om at få deres forudgående godkendelse efter en konkret og individuel vurdering. Hvis kommunen vurderer, at betingelserne er opfyldt, så vil dette blive betragtet som en nødvendig merudgift, og forbrugeren vil få dækket merprisen på et tilpasset produkt.
Eksempel
En almindelig bodystocking koster 200 kr.
Barnet har behov for en body med sondehul. Den koster 400 kr.
Refusion 200 kr.
Læs mere her: https://danskelove.dk/serviceloven/41
SERVICELOVEN §112
Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:
• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
• er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv
For at være berettiget til refusion skal forbrugere inden køb af produkterne ansøge kommunen om at få deres forudgående godkendelse efter en konkret og individuel vurdering. Denne regel omhandler de produkter, som barnet ikke har brug for under raske forhold.
Eksempel
Barnet er over 3 år og har stadig brug for savlesmække - hvilket ikke ville være normalt i denne alder.
Kommunen betaler det fulde beløb til udgiften.
Læs mere her: https://danskelove.dk/serviceloven/112
I Tyskland
Den lovpligtige sygeforsikring (GKV) yder som udgangspunkt kun tilskud til hjælpemidler, der er opført i det officielle hjælpemiddelregister, kendt som Hilfsmittelverzeichnis. Dette register fungerer som en vejledning for, hvilke produkter, der kan få tilskud, men det er ikke endeligt juridisk bindende.
Adaptivt tøj er ikke specifikt nævnt i hjælpemiddelregistret, men vi anbefaler, at man altid tager kontakt til GKV for at høre om mulighederne i den enkelte sag.
Læs mere her: https://www.gkv-spitzenverband.de/krankenversicherung/hilfsmittel/hilfsmittelverzeichnis/hilfsmittelverzeichnis.jsp
I Storbritannien
Den britiske regering tillader, at adaptivt tøj er berettiget til momsfritagelse for personer bosiddende i Storbritannien, der betragtes som kronisk syge eller handicappede i Storbritannien, hvilket betyder, at de vil kunne trække momsen fra vores produkter fra, hver gang de køber noget.
Hvem er berettiget?
Du kan finde alle oplysninger om momsfritagelse i Storbritannien og se, om du som bosiddende i Storbritannien er berettiget til det, på HMRC's hjemmeside - Notice 701-7 VAT Relief for Disabled People - eller ringe til HMRC's rådgivningslinje på +44 0300 200 3700.
Læs mere her: https://www.gov.uk/guidance/reliefs-from-vat-for-disabled-and-older-people-notice-7017
Andre lande
Andre europæiske lande har også sociale politikker for at hjælpe mennesker med handicap med at købe specielt tilpasset tøj eller udstyr. Du bør altid kontakte din kommune, for at høre om du er berettiget til tilskud eller om der er andre refusionsmuligheder.
Lad os høre fra dig
Har du brug for yderligere vejledning i, hvordan du ansøger din kommune om tilskud? Kontakt os, så vi gratis kan ansøge på dine vegne.